DOX:DOKUMENTAR

my og....JPG

Vil du lære at lave film?

DOX:DOKUMENTAR er et 4-ugers intensivt forløb, hvor du får værktøj til at tilrettelægge, filme og klippe dokumentarfilm. Du får hands-on-undervisning, der foregår som en vekselvirkning mellem korte oplæg og praktiske øvelser, og laver over de 4 uger 2-3 korte film.

Du får kameraet i hånden fra første dag og er i gang med at lave film fra starten. M.a.o. lærer du håndværket bag dokumentarfilm ved at afprøve teknikker og metoder i praksis, og ved at få intensiv feedback.


DOX:DOKUMENTAR

Hvad gør man, når man har en idé eller møder et stykke spændende virkelighed? Hvordan kommer man i gang? Hvordan strukturerer man et filmprojekt? Og finder det filmiske sprog, som egner sig bedst? Det allersværeste er at fortælle den gode historie.

I de 4 uger kommer du igennem alle faser fra A-Z i en dokumentarfilmproduktion. Du får historiefortællingen under huden, men også praktisk og teknisk kendskab til fotograf- og klipperollen i de film, du laver under forløbet, samt færdigheder i at skabe vedkommende, dramaturgisk velfungerende historier.

Hvad opnår du på kurset?

  • Du bliver en skarp historiefortæller.

  • Du producerer 2-3 konkrete film til dit portfolio/CV.

  • Du får kendskab til de forskellige stilarter indenfor dokumentargenren.

  • Du skaber dig et netværk af andre passionerede filmskabere.

  • Du lærer at filme interviews, scener og reportager.

  • Du lærer at klippe dine egne film i Adobe Premiere Pro.

  • Adgang til DOX:WORLD faciliteter 24 timer/døgnet

Forudsætninger: Du har interesse for film og formidling med mod på at knokle for at lære dokumentarfilm-håndværket.

DAT0: Den 25 maj - 18 juni 2021: Ledige pladser

Da forløbet er meget intensivt med stejl indlæringskurve, optager vi maks.10-12 kursister på holdet.

LÆNGDE: 4 uger

PRIS: 10.200 kr.

Søger du informationer om kommende kurser, er du velkommen til at kontakte os.


“Jeg føler klart, at jeg kom ind på msp, fordi jeg har gået på dox:world.”

- Nikoline, tidligere elev på DOX:WORLD


PRAKTISKE INFORMATIONER

Undervisning

Undervisningen finder sted i hverdagene mandag-fredag mellem kl. 9 og 15.30 (blanding af undervisning og selvstændigt arbejde). Som studerende får du din egen nøgle, og har dermed fuld adgang til DOX:WORLD og alle dets faciliteter 24 timer i døgnet.

Udstyr

Som studerende får du adgang til din personlige DOX:WORLD computer (Windows), som kan trække alle redigeringsprogrammer. Vi anbefaler at du arbejder med Adobe Premiere Pro, da undervisningen i redigering er tilrettelagt efter dette.

Kamera og lyd: Flere og flere studerende medbringer selv kamera, f.eks. et DSLR eller lignende. Det giver den klare fordel, at man kan bruge tiden på DOX:WORLD til at blive fortrolig med eget kamera. For studerende, hvor det ikke er muligt at tage kamera med, har vi et DSLR til deling.

Jobsøgende/dagpenge

Er du jobsøgende (dagpengemodtager/A-kasse eller Jobcenter), og har du spørgsmål ift. understøttelse kan du kontakte os her

DOX:WORLD er en privat filmskole, der ikke får tilskud af staten. Det er ikke muligt at søge SU.